At være i god fysisk form kan i mange tilfælde holde smerter nede og tilmed give en bedre fødsel. Du vil også have et bedre udgangspunkt for genoptræning efter din fødsel, hvis du allerede under din graviditet holder dig aktiv. Det er sundt og godt, for både baby og mor at holde sig i gang under graviditeten. Graviditetstræning i form af Pilates er derfor en skøn måde at bevæge og træne sine krop på under graviditeten.

Træningen tager udgangspunkt i at du er gravid og tager forbehold for de ændringer din krop er udsat for under graviditeten. Vi kommer til at have fokus på stabilitet, kernespænding, bækkenbund og smidighed. Du kan godt være med selvom du ikke har mulighed for at deltage alle 8 gange – du betaler kun for de gange du tilmelder dig.

Du bliver også klogere på din gravide krop, da vi hver gang snakker lidt om de ændringer din krop er udsat for under din graviditet. Jeg er uddannet Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk fysioterapeut (gynobs fysioterapeut), samt pilates instruktør, hvilket giver mig gode forudsætninger og ikke mindst erfaring til at varetage træningen.

I håndbogen “fysisk aktivitet, forebyggelse og behandling” beskriver de, at kvinder der er fysisk aktive under deres graviditet har færre komplikationer under fødslen og de føder tilmed børn med lavere fødselsvægt (Klarlund og Andersen. 2020, s. 224)

Listen er lang med fordele ved at være fysisk aktiv under graviditeten:

  • Øget velvære og nedsat risiko for graviditetsrelaterede smerter
  • forebyggelse af store fødselsskader, da en stærk muskel er mindre tilbøjelig til at gå i stykker
  • Forebyggelse af graviditetssukkersyge
  • Hurtigere heling efter fødsel
  • Dine mavemuskler og dit bindevæv bliver fleksibelt og trækker sig derved hurtigere sammen igen efter fødsel

Holdene er små med maks. 6 deltagere og varighed per gang er 1 time og 15 minutter.

Så tøv ikke med at komme i gang med at være fysisk aktiv. Er du i tvivl eller har du smerter i forbindelse med fysisk aktivitet er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan tage en uforpligtende snak om hvordan vi tilrettelægger træning for dig.