Ca. 20 % af alle par oplever at være barnløse og må opstarte fertilitetsbehandling og ca. hver tiende baby kommer til verden efter fertilitetsbehandling. Det er en problemstilling, som er stigende i vores samfund, og som betragtes som en ny folkesygdom. Årsagerne til infertilitet kan være mange. Ifølge vidensråd for forebyggelse har 40 % af unge raske mænd nedsat sædkvalitet i det omfang, at de har svært ved at gøre en kvinde gravid. Danske mænds sædkvalitet er blandt Europas dårligste.
Hos kvinderne kategoriseres årsagerne indenfor mekanisk infertilitet (40 %), hormonel infertilitet (40 %) og uforklarlig infertilitet (20 %). Det er især den mekaniske dysfunktion, der arbejdes med i den fertilitetsfremmende fysioterapi. Den mekaniske infertilitet kan ligeledes have mange årsager, hvilket skal afdækkes i en grundig samtale og undersøgelse.
I fertilitetsfremmende fysioterapi arbejder man med at forbedre forholdende for de reproduktive organer ved at se på holdning, motionsvaner, arbejdsstillinger, stress, smertemønstre, tidligere traumer, arvæv mv. Behandlingen veksler imellem manuel behandling, øvelsesterapi, laserbehandling samt evt. holdtræning med fertilitetsfremmende træning inspireret af Mojzisova metoden.
Psoas – sjælens muskel
Psoas musklen (hoftebøjeren), er en muskel som ofte ses påvirket når man er i fertilitetsbehandling. Rent anatomisk forbinder hoftebøjeren vores overkrop med vores underkrop. Musklens udspring kommer helt ovre fra ryggens nederste lændehvirvler (th12-L5), for til slut at ende sit hæfte nede i lysken på indersiden af vores lårbensknogle. Musklen kaldes sjælens muskel, da den er meget modtagelig overfor ændringer i vores krop og sind, såsom traumatiske oplevelser, angst, stress mm.
Hvis Psoas bliver påvirket kan det resultere i nedsat bevægelighed over hofterne, smerter i ryggen og den kan besværliggøre organernes frie bevægelighed. Vores livmoder og æggestokke har brug for at kunne bevæge sig frit, for at skabe gode sunde forhold til opbygning af slimhinde samt modning af æg og ikke mindst evnen til at transportere ægget ned til livmoderen.
Det er derfor vigtigt i fertilitetsfremmende fysioterapi at sikre sig god og fri bevægelighed for dine reproduktive organer og give dig gode strategier til at opnå mere bevægelighed i din hverdag.
Jeg har været uddannet fertilitetsfysioterapeut siden 2018 og har
løbende været på kurser, der styrker min viden og udvider mine muligheder for at bidrage til en sundere fertilitet.
At være i fertilitetsbehandling er utrolig stressende og fyldt med op og nedture. Jeg vil på bedste vis støtte dig i din behandling.
Læs mere under fanerne, endometriose, PCOS, mojzisova, laserbehandling ogakupunktur som fertilitetsstøttende behandling