Fertilitetsfremmende fysioterapi
I fertilitetsfremmende fysioterapi arbejder man med at forbedre forholdende for de reproduktive organer ved at se på holdning, motionsvaner, arbejdsstillinger, stress, smertemønstre, tidligere traumer, som skaber arvæv mv.
Bækkenet
Behandlingen af bækkenbundsproblematikker består i at få en god kontakt til sin bækkenbund, lære at knibe og blive stærk, men også at afspænde og reducere muskelspændinger i bækkenbunden både ved manuel behandling og med målrettede øvelser.
Graviditet
Behandlingen af gravide består i vejledning, manuel behandling for at smertereducere og øvelsesvejledning samt evt. graviditetstræning. Det er godt allerede under graviditeten at begynde at træne sin bækkenbund. Jeg har i klinikken en dejlig gravidbriks, så man som gravid kan ligge på maven, når man modtager behandling.
Ryg behandling
Når man lider af ryg-gener, må man ofte også selv gøre en indsats for at få det bedre i ryggen og for at undgå tilbagefald. I de fleste tilfælde kan dette gøres ret simpelt og med få øvelser. Behandlingen veksler mellem manuel behandling, hjemmeøvelser eller eventuel træning.