Efter at have båret på din lille baby i 9 måneder, for herefter at føde din baby enten vaginalt eller ved kejsersnit, kan din krop have brug for et eftersyn.

Hos FysioBrun tilbydes et efterfødselstjek som du selv kan skræddersy efter dit behov.

Her kan du b.la. vælge mellem at blive undersøgt for følgende ting efter din fødsel:

Bækkenbunden

Bækkenbunden har under din graviditet været udsat for et massivt pres fra en voksende baby der tynger ned på bækkenbunden. Har du efterfølgende født vaginalt kan du have været udsat for bristninger som også kan give svaghed i muskulaturen. Uanset om du føder ved kejsersnit eller vaginalt har din bækkenbund været udsat for tyngde. En undersøgelse af bækkenbunden foregår som en gynækologisk undersøgelse, hvor du får tjekket din knibefunktion, om du er overspændt og om du kan koordinere din aktivitet i bækkenbunden. Du vil typisk både få nogle knibeøvelser og nogle udspændingsøvelser med hjem, da genoptræning af bækkenbunden er meget mere end at knibe.

Rectus diastase / Delte mavemuskler

Efter du har været gravid har du også uden tvivl delte mavemuskler. Dette kan tjekkes ret simpelt. Det er dog ikke vigtigt, hvor meget dine mavemuskler er adskilte, men mere om du kan aktivere bindevævet imellem dine mavemuskler. Det er nemlig det bindevæv der skal hjælpe mavemusklerne på plads igen.

Kejsersnit ar

Har du født ved kejsersnit har operationslægen været igennem 7 lag væv for at komme ind til din baby. Det er klart at det kan give gener efterfølgende. Ca. 20 % af alle fødsler foregår ved kejsersnit. Arret heler som regel flot på huden, men underliggende kan der dannes hårdt og rigid arvæv. Dette kan bevirke at organernes frie bevægelighed hæmmes og det kan give dig kompenserende strategier i din bevægelse da kroppen vil forsøge at hente bevægeligheden anden steds.

Symptomer på at dit arvæv er blevet rigid:

  • Stramhed i arret – stikken, prikken, svien
  • Problemer med fordøjelse
  • Problemer med at tømme blæren
  • Smerter i lænd/ryg
  • Nedsat sensibilitet omkring arret
  • Ubehag med berøring af arret
  • Nedsat bevægelighed i bækkenet
  • Nedsat cirkulation i området
  • Spændinger i nakke/skuldre

Det er vigtigt at du adresserer dit væv hurtigt efter kejsersnittet/fødslen. Brug en god olie fyldt med E-vitamin som hjælper huden med at hele. Dernæst skal du hurtigt i gang med at trække vejret dybt for at få mobiliseret vævet indefra. Fra ca. 6-8 uger efter kejsersnittet kan man gå i gang med at arbejde med arret. Her vil behandlingen bestå af stræk, massage og instruktioner i hjemmeøvelser for at strække og mobilisere. På Klinikken bruges også ofte laserterapi når der arbejdes med arvæv. Du kan læse mere om fordelene ved at benytte laser under fanen laserterapi / laser.

Det er aldrig for sent at arbejde med sit kejsersnit ar, eller arvæv generelt.

Smerter og nedsat funktion

Som den sidste ydelse gennemgås kroppens funktioner også helt basalt ved et efterfødselstjek. Du kan have gener fra nakke og skuldre af at bære på din baby, fra amning eller når du giver flaske. Vi vil gennemgå små dagligdags funktioner du kan have fokus på, så du kommer bedre til hægterne og reducerer uhensigtsmæssige bevægestrategier i din dagligdag.

Hvis du er interesseret i at efterfødselstjek kan du kontakte mig ganske uforpligtende for at høre nærmere.