Smerter under en graviditet er ikke unormalt og noget de fleste gravide på et tidspunkt i graviditeten oplever. Nogle oplever det som lidt let ubehag, imens andre får stærke smerter. Når vi snakker om smerter i bækkenet under en graviditet, kalder vi det bækken relaterede smerter i forbindelse med graviditet.

Smerterne sidder i og omkring bækkenet og typisk enten fortil ved symfysen eller bagtil ved SI-leddene. Man antager, at op imod 80 % af alle gravide oplever smerter i bækkenet i mere eller mindre grad i løbet af en graviditet. Heldigvis vil det for mange være af mild karakter. Desværre kan smerterne for nogle være utrolig invaliderende og derfor begrænse den enkelte gravide i at bevæge sig. I de helt slemme tilfælde, hvor alle 3 led er involveret snakker man om reel bækkenløsning – dette forekommer dog kun hos mellem 2-10 % af alle gravide. Man ved ikke, om der decideret kan opstå løshed i bækkenet, hvilket begrebet bækkenløsning ellers indikerer. 

Årsagen til smerterne skal muligvis findes i hormonet relaxin samt hurtig vægtøgning i livmoderen, som presser ned på bækkenets ledbånd og led. Dette kan bevirke, at kroppen forsøger at kompensere for at skåne bækkenets led, hvorfor kroppen vil forsøge at bruge andre strategier til at aflaste. Dette kan føre til overbelastning i muskler og sener i og omkring bækkenet. Smerterne kan her også sidde både fortil og bagtil med udstrålende karakter ned i ben eller op i ryggen.

Uanset om man kalder smerterne bækkenløsning eller Bækken-relaterede graviditets smerter, kan begge tilstande være meget smertefulde. 

Der er studier, der peger på at fysisk aktivitet før og under graviditeten nedsætter risikoen for smerter under en graviditet.

Behandling af graviditetssmerter vil ofte involvere:

  • Grundig gennemgang af din sygehistorik og dagligdagsaktiviteter
  • Træningsvejledning og eventuelt holdtræning med andre gravide, hvor kropskerne og bækkenbund er i fokus
  • Vejledning i ergonomi – do’s and dont’s
  • Manuel behandling, hvor der løsnes op i opspændt muskulatur og senetilhæftninger for at lindre smerter.

Heldigvis vil de fleste, der oplever smerter under en graviditet opleve, at de forsvinder igen efter fødslen.