Når en kvinde bliver gravid, sættes der en masse processer i gang i kroppen, som kan give gener. Disse gener opstår typisk pga. det ændrede hormon-niveau, tyngden på bækkenbunden, den ændrede kropsholdning, gamle smertemønstre og måske frygt for at bevæge sig. 

Nogen kvinder oplever at få smerter i bækkenet under graviditeten. Kroppen forbereder sig på en fødsel, og derfor vil led og muskulatur ændre sig, som graviditeten skrider frem pga. hormonet relaxin. Smerterne sidder typisk foran ved kønsbenet eller bagpå til hver side, hvor bækkenets knogler er samlet, også kaldet SI-leddene (læs mere under afsnittet graviditetssmerter/ smerter under graviditet). 

Det er en god ide at forebygge smerter i bækkenet ved at motionere under sin graviditet. Det er en fordel at styrke sin bækkenbund for at reducere risiko for smerter, men også for at komme hurtigere på benene efter fødslen. 

Behandlingen af gravide består i vejledning, manuel behandling for at smertereducere og øvelsesvejledning samt evt. graviditetstræning. Det er godt allerede under graviditeten at begynde at træne sin bækkenbund. Jeg har i klinikken en dejlig gravidbriks, så man som gravid kan ligge på maven, når man modtager behandling. 

Jeg tilbyder også gravidmassage. Under en massage udskilles hormonet oxytoxin, som er sundt for både moder og baby i maven. Massage har også en stressnedsættende effekt og kan hjælpe til at berolige nervesystemet.